Velkommen til kcspace.dk
Jeg hedder Karina Christensen og bor i Ølstykke.
Min interesse for foto startede så småt i slutningen af
år 2000 hvor jeg lånte et Olympus digitalt fotografiapparat på 1.3
mio. pixel. Det udviklede sig til at jeg senere fik et Pentax på 5 mio.
pixel.
Da jeg så i sommeren 2004 i vores Lokalavis læste om
storkene i Hvedstrup, begyndte det at tage fart, og jeg fik et Canon
300D samt en Sigma 50-500 (BIGMA).
Det er så blevet lidt af en sport, at forsøge at fange
fugle i flugt, samt tage lidt anderledes billeder. Det jeg synes er
spændende, er at tage gode billeder, og ikke kun katalogisere f.eks.
fugle eller insekter.
Jeg kan også godt lide, at se på andre fotografers
flotte fotos, og hente inspiration herfra.
Indtil videre er de fleste billeder jeg har taget
Naturbilleder fra min nære omegn, men jeg håber at der hen ad vejen vil komme andet til.
Jeg lægger ikke billeder fra Zoo , Frederiksberg have
o.l. op , da jeg ikke mener der er megen sport i at fotografere de halv tamme dyr.
Det eneste jeg har bibeholdt er
billederne af Storkene i Hvedstrup, da det jo var dem der rigtig satte
gang i interessen.
Jeg har haft nogle af mine billeder udstillet på:
Ølstykke Musikskole
Ølstykke Bibliotek
Værestedet under Elmen
Danmarks Naturfredningsforening
og i år 2006 vandt jeg Naturamas fotokonkurence "Skyd på
Naturen" i kategorien under 15 år, og samtidig fik jeg mine 2 andre
indsendte billeder med på udstillingen med de 46 bedste fotos.
Udover foto har jeg også andre interesser, f.eks. danser
jeg Flamenco.
 |